top of page

Bogholder – Regnskabskonsulent – Regnskabsansvarlig – Silkeborg

  • Forfatters billede: Aarhus Administration & Rådgivning
    Aarhus Administration & Rådgivning
  • 11. dec. 2025
  • 2 min læsning

Vi søger en faglig stærk bogholder med stor erfaring – gerne fra flere selskaber og brancher. Du må gerne være serviceminded og god til at kommunikere, da stillingen indebærer daglig kontakt med en lang række medarbejdere hos vores kunder, samt ejerledere og direktører.

 

Du skal kunne trives i et job, hvor dagsorden skifter flere gange dagligt, og hvor du vil komme til at bruge dine evner på hele den administrative palette.

 

OM JOBBET

Du vil blive en del af et lille stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden sætter kundens behov i centrum. Du skal forvente at bruge arbejdsdage hos kunderne fra tid til anden.

 

Dine opgaver som bogholder vil være samtlige administrative rutiner, som forekommer i et bogholderi, herunder:

 

  • Kreditorstyring – bogføring, betalinger og afstemning

  • Debitorstyring – indbetalinger, rykkermeddelelser, kontakt til kunder

  • Finansbogholderi – afstemning, periodisering etc.

  • Indberetninger til skat; moms, OSS etc.

  • B2C betalingsportaler og -flow.

  • Besvarelse af alle typer myndighedshenvendelser.

  • Færdiggøre materialer til årsregnskab og revision.

 

Arbejdstid aftaler vi ud fra dine ønsker, og hjemmearbejde er en mulighed efter aftale.

 

KVALIFIKATIONER

Vi forventer, at du har en del års erfaring som bogholder, regnskabskonsulent, regnskabsansvarlig eller lignende. Du må rigtig gerne besidde et godt overblik og en høj grad af struktur.

 

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til forskellige økonomisystemer.

 

Vi håber du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø med stor seriøsitet og godt humør.

 

OM OS

Aarhus Administration & Rådgivning ApS har mange års erfaring indenfor bogholderi, administration, økonomistyring, forandringsledelse, forretningsudvikling, krisehåndtering og strategiimplementering.

 

Vi hjælper både nystartede og veletablerede virksomheder og kan assistere både når væksten udfordrer den forretningsmæssige, administrative eller finansielle struktur, eller når virksomheden skal finde vejen ud af en krise. Vi er baseret i Silkeborg, men påtager os opgaver i hele landet.

 

ANSØGNING

Send din ansøgning til os på info@aaogr.dk snarest.

 
 
 

Kommentarer


+45 23 36 19 02

Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn

Privatlivspolitik

©2022 by Aarhus Administration & Rådgivning ApS. Proudly created with Wix.com

bottom of page